Guide: Inkassoproces – 20 pointer

1. DET HELE HANDLER OM DIT PENGEKRAV

Inkasso og inkassoprocessen starter jo som regel med, at du har et pengekrav. Pengekravet kan stamme fra en faktura for udført arbejde. Lad os sige du har udført visse håndværker ydelser som underleverandør, du har sendt din faktura og nu har du et pengekrav. Dit pengekrav udgør for eksempel 17.500 inklusive moms.

Lidt gode tips i denne anledning

Hvornår skal du sende din faktura? Du skal sende din faktura så snart det er dig muligt. Spørgsmålet er i realiteten kun interessant, når vi nærmer os fristen for forældelse af dine krav. Den almindelige forældelsesfrist er 3 år (fra faktura dato), men spørgsmålet i den henseende er jo om fristen kunne løbe fra et tidligere tidspunkt end faktura dato, og det gør den. Fristen løber fra “… et tidligste tidspunkt, til hvilket opfyldelse kunne være krævet … “. Så konklusionen er ret klar: hvis er en sløv banan med hensyn til at udstede fakturaer for dit krav, så husk det lig, hvis dit krav nærmer sig 3 års fristen.

Hvad gælder egentlig om renter? Kan jeg bare skrive 2 % per måned,. og forvente at kunne modtage dette senere? Både ja og nej. Læs mere om renter her.

2. DIT PENGEKRAV BLIVER IKKE BETALT TIL TIDEN

Holder du overhovedet øje? Du skal sørge for at indrette din virksomhed således, at du har styr på om dine fakturaer bliver betalt til tiden. Det er nemt nok, når du er lille og har 3 fakturaer, men kommer du op i en hvis kaliber, så skal du altså investere i noget styring, der rapporterer til dig, når fakturaer ikke bliver betalt. Og her skal du have fastlagt en proces for, hvad gør man så. Denne proces gørt livet nemmere for dig, og skal også omfatte inkasso. Og “man” er jo enten dig selv, eller dit bogholderi. Få lagt en plan med trinvis procedurer for hele forløbet hen mod eventuel inkasso. Så er ingen i tvivl undervejs i forløbet om, hvad man skal gøre i din organisation med ubetalte regninger. Der skal kun være en vej, det er inkasso, hvis det er nødvendigt.

Skal du tage fat i din kunde? Hvad der så er god latin her overfor den her kunde, der ikke har betalt. Det er der lige så mange meninger om, som der er sandkorn på stranden. Gør dig din egen erfaring. Men: en venlig henvendelse til din kunde er altid relevant til en start. Hvorfor er det, der ikke er betalt. Hvis Kunden ønsker et par dage, så giv kunden et par dage. Men sørg for at følge op. Skriv de der dage i din kalender, og sørg for efter fristens udløb omgående at høre, hvordan det kan være du ikke har modtaget betaling. Og vær så obs på, at har du betalingsvilkår, der afviger fra normalen – f.x. 8 dage i stedet for 30 dage –  så opstår der ofte forsinkelser, fordi Kunder bare ikke prioritere at sidde og indtaste data på fakturaer straks de kommer. Eller fordi de måske er vant til andre vilkår.

Har du kunder, der måske har lidt likviditetsvanskeligheder, så prioriterer de jo fakturaerne efter, hvilke er vigtigst for deres forretning, og hvilke er mindre vigtige. En håndværker sender måske ofte IT-konsulenten bagerst i køen, hvorimod leverandøren af materialer er lidt mere afgørende for håndværkere. Så analyser på, hvem du er? Det er også afgørende for dit valg af inkassostrategi. Der er ingen tvivl om, at jo mere støj, jo større sandsynlighed for succes. Længere er den ikke. Det normale mange gør er selvfølgelig første at sende en reminder.

Men i denne sag modtager du ikke betaling? Hvad nu?

3. DU ER KLAR TIL DE INDLEDENDE SKRIDT MOD EN INKASSOSAG

Desværre må vi konstatere at din venlige henvendelse eller to ikke har båret frugt. Derfor bevæger du dig nu ind i inkassoland. Inkasso starter med nogle skridt du selv skal foretage, og der er flere regler du skal overholde som du måske ikke kender. Formalistiske regler om udformning og indhold til rykkerbreve, lovgivning du ikke kender, men som du skal overholde. Og gør du det ikke, vil dit krav blive forsinket, og forsinket og forsinket. Og du vil modtage betaling senere end alle andre, og konstant komme bag i køen.

4. DU SKAL BLANDT ANDET OVERHOLDE RENTELOVEN

Rentelovens § 9b og Inkassolovens § 10 er de afgørende bestemmelser for rykkere og inkassopåkrav.

En rykkerskrivelse er en skrivelser, som sendes til skyldneren med påmindelse om at opfylde en indtruffet forpligtelse i anledning af skyldnerens misligholdelse af en aftale. Ved »skrivelser« forstås alle læsbare meddelelser, uanset om disse fremsendes på traditionel vis ved et brev eller på anden måde, f.eks. ved e-mail, SMS, Messenger, Facebook, Linkedin Mail etc etc.

5. DU ER KLAR TIL AT SENDE EN RIGTIG (LOVMÆSSIG) RYKKER.

Som nævnt “skal” et rykkerbrev overholde en række formalia, såfremt rykkerbrevet for det første skal danne grundlag for at opkræve et rykkergebyr, og såfremt rykkerbrevet for det andet skal kunne danne grundlag for vores eventuelle senere fortsættelse af inkassoprocessen. Derfor er det ret vigtigt for inkassoprocessen, at rykkerbrevet er udformet korrekt. Hos os kan du hente et gratis rykkerbrev. Det har du kunnet i årevis, du kommer til afhentning af rykkerbrev her.

Efter renteloven kan der kræves et rykkergebyr på højst 100 kr. for hver rykkerskrivelse, dog højst for 3 skrivelser vedrørende samme ydelse. Kan betyder “kan”, dvs. du skal ikke sende 3, du må gerne. Du må også gerne sende 1.000, men du må kun kræve rykkergebyr 3 gange (!!). Der kan kun kræves gebyr for rykkerskrivelser, som er sendt med mindst 10 dages mellemrum. Læs denne dedikerede artikel om rykkerbreve.

Men husk: Der er ikke rimelig grund til at rykke yderligere for betaling, hvis skyldneren efter den første rykkerskrivelse meddeler, at han ikke vil betale. Har skyldneren meddelt, at beløbet ikke vil blive betalt, fordi skyldneren ikke mener at skylde beløbet eller ikke er i stand til at betale, tjener det ikke noget formål at sende en rykkerskrivelse. Vælger fordringshaveren alligevel at rykke for betalingen, kan der ikke kræves gebyr herfor.

Du kan kræve gebyret på de 100 kr., uanset om du og din kunde har indgået aftale herom, og uanset hvilke faktiske udgifter til administration, porto mv. du har haft.

Reglen gælder, uanset om det er dig selv, der afsender rykkerskrivelsen, eller om dette er overladt til andre – f.eks. NemInkasso.

Derimod kan du kræve betaling for den første rykkerskrivelse, selv om den sendes mindre end 10 dage efter sidste rettidige betalingsdag. Det er formentlig en betingelse for, at en rykkerskrivelse kan udløse et gebyr, at den er afsendt mindst 10 dage efter den nærmest forudgående rykkerskrivelse. Sender du således rykkerskrivelser den 1., 5. og 11., kan du nok kun kræve gebyr for den første. Baggrunden for det manglende klare svar er, at der mangler domspraksis.

Du skal også være opmærksom på muligheden for at tillægge kr. 310,00 i såkaldt fast kompensationskrav. Læs den dedikerede artikel om fast kompensationskrav her.

Indledningsvist havde vi et krav på kr. 17.500 inkl. moms. Nu har vi sendt 3 rykkere, tillagt 3 x 100 kr. og tillagt fast kompensationskrav. Men vi har ikke modtaget betaling.

6. DU KAN SELV TAGE KRAVET TIL SÅKALDT EGEN INKASSO

Mange ved det ikke, men det er faktisk muligt for dig, at tage dit eget krav til “egen-inkasso”. Det følger af Rentelovens § 9a:  Fordringshaveren kan kræve, at skyldneren betaler fordringshaverens rimelige og relevante omkostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringen, medmindre forsinkelsen med betalingen ikke beror på skyldnerens forhold. “Udenretlig” betyder inddrivelse udenfor rettens område – det område er så hos dig og hos mig som advokat for dig. Det interessante er, hvad der forstås ved “rimelige og relevante omkostninger “…

Når du udøver egeninkasso følger det af Rentelovens § 9a, stk. 4, at Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler (i denne anledning) for, hvilke udgifter du kan kræve betalt efter i denne forbindelse med henblik på, at udgifterne skal være gennemsigtige og stå i passende forhold til dit pengekrav, herunder regler om, at der ved pengekrav inden for bestemte beløbsgrænser alene kan kræves betaling op til visse maksimumsbeløb. Du kan se her, hvad du må tillægge i din 4.rykker: (Hvis vi følger vort eksempel, skal du tage udgangspunkt i de kr. 17.500, ikke 17.500 tillagt diverse gebyrer..)

Nedenstående skema påviser altså hvad du maksimalt må tillægge din fordring. Beløbene er fra 2011 (!!) og er ikke reguleret op i 5 år. Hvorfor? Fordi Justitsministeriet på dette punkt hører hjemme på en anden planet.

Hvis vi fortsat følger vort eksempel fra tidligere, så ser din opgørelse nu sådan ud.

Denne sender du nu til din skyldner (naturligvis fortsat udformet som en rigtig rykker..):

Desværre modtager du fortsat ikke betaling.

Derfor skal du videre i inkassoprocessen.

7. TJEK: ER DER KOMMET INDSIGELSER MOD FORPLIGTELSEN TIL AT BETALE FRA SKYLDNER?

Det er afgørende for en fortsættelse af en inkassoproces, om der er indsigelser eller ej mod forpligtelsen til at betale.

Hovedreglen er ganske enkelt den: er der indsigelser, er der ingen inkassoproces. Så skal man direkte i retten. Undtagelsen her til er: hvis indsigelserne kan tilsidesættes, da kan inkassoprocessen fortsætte.

Hvorfor er det egentlig sådan? Fordi inkassation skal udøves i overensstemmelse med god inkassoskik, og det anses af lovgiver som værende i strid med god inkassoskik at anvende metoder, der udsætter nogen for urimelig pression, skade eller ulempe. Og har en person fremsat indsigelse mod et krav, så skal denne indsigelse vurderes. Man skal simpelthen undersøge, om indsigelsen er berettiget eller ej.

I forbindelse med inkasso kan NemInkasso f.x. ikke pålægge skyldneren at bevise, at en fordring ikke eksisterer, men vi må sammenholde skyldners indsigelser med, hvor godt kravet er dokumenteret fra den pågældende kreditors side – dig, der er klient. Gør skyldneren f.eks. blot gældende, at denne har betalt, er det tilstrækkeligt at anmode om dokumentation herfor, f.eks. ved kvittering for indbetaling via bank eller posthus. Kan skyldneren ikke fremvise sådan dokumentation, kan inddrivelsen normalt bare fortsættes. Ved mere komplicerede indsigelser, f.eks. at en vare er defekt, eller at skyldneren har benyttet en adgang til modregning over for fordringshaveren, må NemInkasso normalt afstå fra at gøre mere ved sagen over for skyldneren. Der kan dog også her – efter omstændighederne – lægges vægt på, om skyldneren har underbygget indsigelsen.

Vi lægger til grund, at der ikke er indsigelser. Du er derfor klar til ekstern inkassoprocedure.

8. DU ER KLAR TIL EKSTERN INKASSO – DU ER KLAR TIL NEMINKASSO

Vi hjælper med at inkassere utallige inkassosager årligt. Og vi synes vi gør det ordentligt og redeligt. Vi har kunder blandt Danmarks aller største revisionsfirmaer, der anvender os til inkassosager, vi kører inkasso for fagforeninger, forlag, leverandører, konsulenter, malermestre, murere, etc. Kort sagt alle erhvervsdrivende, store som små. Vi kører inkassosager for den klienttype, der kan lide det personlige approach, og som er trætte af uigennemskuelige abonnementer og call centre hos mystiske alt for store aktører. Sådan bliver NemInkasso aldrig. Det ligger ikke i vores strategi. Vi har forsøgt at gøre processen smidig. Det behøver ikke være så avanceret. Læs her, hvordan du opretter en inkassosag. Og læs her, hvad det egentlig koster at køre en inkassosag.

Når vi modtager inkassosagen, gennemgår vi inkassosagen og herefter tager vi skyldner til inkasso, det indebærer, at vi skriver til skyldner, nu med et inkassobrev, der i essens ser således ud:

9. MODTAGER VI BETALING, AFREGNER VI DIG & SAGEN HAR VÆRET GRATIS.

Hvis skyldner betaler 100% i henhold til inkassobrevet, så er inkassoprocessen afsluttet lykkeligt. Vi har atter været en succes, og du får dine penge – omsider. Vi beholder det med rødt, de gebyrer vi har tilskrevet, og vi modregner i det salær vi allerede har modtaget. Det betyder at sagen har været 100% gratis for dig. Sådan ender mange sager, men ikke alle. Desværre må det erkendes, at visse sager må fortsætte.

10. VI MODTAGER IKKE BETALING, MEN MODTAGER EN ERKENDELSE AF GÆLDEN – ET FRIVILLIGT FORLIG

Hvis skyldner ikke betaler i henhold til inkassobrevet, så er inkassoprocessen selvfølgelig ikke afsluttet. Inkassoprocessen må fortsætte. Men modtager vi et frivilligt forlig som skyldner modtager fra os, så er situationen den, at vi kan springe led over i inkassoprocessen. Det er så ikke nødvendigt for os at skaffe en dom for at gå i Fogedretten. Med forliget har vi en underskrift på et forfaldent krav, men vi har også en skyldner, der dermed siger, jeg har ingen penge, men jeg vil ved gå, at jeg skylder gælden. Længere nede kan du læse om Fogedretlig forfølgelse og om Afdragsordning

11. VI MODTAGER HVERKEN BETALING ELLER ERKENDELSE AF GÆLDEN – HVAD NU?

Hvis skyldner ikke betaler i henhold til inkassobrevet, så er inkassoprocessen selvfølgelig ikke afsluttet. Inkassoprocessen må fortsætte. Modtager vi heller ikke et forlig retur, så har vi og gøre med en umedgørlig skyldner, der åbenbart er komplet ligeglad med dig som kreditor, for vedkommende vil ikke en gang rette henvendelse eller gå til bekendelse. Denne type er den værste. Dem, der tror, at vender de det blinde øje til, så sker der ikke mere. Men det gør der:

Skylder skal have en stævning i nakken.

12. SKYLDNER SKAL STÆVNES.

Inkassosagen er afsluttet og ændrer nu karakter til en retssag.

Sagen overgår til indenretlig behandling, og der er to muligheder: enten anvendelse af såkaldt betalingspåkrav og afsendelse til Fogedretten, eller afgivelse af stævning. Vi finder. at stævning er mest intimiderende for skyldner, hvorfor vi stort set altid afgiver en stævning overfor retten. Stævningen indeholder vores betalingspåstand; at skyldner tilpligtes og betale kr. 20.910 med tillæg af renter af kr. 17.750 fra xx.xx.201x til betaling sker.

Oftest sker ingenting, dvs. vi modtager selvfølgelig en dom, men visse gange modtager vi et svar fra skyldner om, at denne ikke kan anerkende kravet og påstår frifindelse. Så kører en “rigtig” retssag, men du involveres selvsagt i processen, og afgør om du selv vil køre retssagen eller vi skal gøre dette. Ofte træffes denne afgørelse på grundlag af en samtale og under hensyntagen til sagens størrelse. Skyldner bliver gjort opmærksom på retssagen, i det skyldner modtager stævning med bilag i kopi direkte fra domstolene.

Ofte ses en reaktion hos skyldnere, hvorefter de nu gerne vil betale, eller vil erkende at de skyldner gælden. De omkostninger der er påløbet med sagens behandling til dette stade tillægges ofte til gælden, men den endelig afgørelse ligger hos domstolene. Vi kræver et vist salær for at indlevere stævning for dig, og salæret afhænger af sagens kompleksitet, men er normalt altid et fast ekspeditionssalær.

Nu modtager vi dom i inkassoprocessen.

13. VI SKAL I FOGEDRETTEN MED KRAVET

Når skyldner er dømt til at betale – jfr. dommen – skal vedkommende betale indenfor 14 dage fra dommens afsigelse. Betaler vedkommende ikke, kan man sende vedkommende i fogedretten. Såfremt dom f.eks. afsiges tirsdag den 10., kan tvangsfuldbyrdelse tidligst ske onsdag den 25. Er der tale om en udeblivelsesdom, kan vedkommende også kræve genoptagelse af sagen. Dette ses dog relativt sjældent i inkassosager.

Reglerne om fogedsager findes i Retsplejelovens kapitalen 46.

• Anmodning om tvangsfuldbyrdelse kan fremsættes over for fogedretten, hvor skyldneren har hjemting, eller
• hvorfra skyldneren driver erhvervsmæssig virksomhed

For eksempel: skyldner er et selskab, der bor i Gentofte. Fogedretten i Lyngby er den relevante Fogedret. Flytter selskabet til Kolding, kan man risikere at skulle til Kolding.

For at sende sagen i Fogedretten skal man på skriftligt grundlag afgive en anmodning om tvangsfuldbyrdelse og give de oplysninger, som er nødvendige til sagens behandling. Normalt skal man selvfølgelig vedlægge udskrift af dommen.

Fogedretten fastsætter tid og sted for forretningen og giver meddelelse herom til den, der har fremsat anmodningen om fuldbyrdelse. Fogedretternes arbejdsbyrde vil ofte gøre det umuligt at fastsætte forretningen til et bestemt, af fordringshaveren ønsket tidspunkt. Det svinger dog meget fra fogedret til fogedret.

Den, der har fremsat anmodning om tvangsfuldbyrdelse af et pengekrav, behøver dog ikke give møde, hvis kravet ikke overstiger 2.500 kr. bortset fra renter og omkostninger, der påløber efter fremsættelsen af anmodningen.

Fogedretten underretter så vidt muligt skyldneren om tid og sted for forretningen. Det er hovedreglen, at skyldneren skal have underretning om tid og sted for forretningen, for derved at give skyldneren lejlighed til at betale eller f.eks. bede sig fri fra arbejde. Underretning kan undlades, hvis fogedretten finder det ubetænkeligt at foretage forretningen uden forudgående meddelelse til skyldneren, eller hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet.

14. DU KAN SELV MØDE I FOGEDRETTEN – HVIS DU VIL

For at spare omkostninger møder flere af vore mindre klienter ofte selv i fogedretten. Her hjælper fogeden ofte klienten med at afhøre skyldner.

15. DET ER MULIGT AT MØDE PER TELEFON

For at spare omkostninger møder vi oftest per telefon, hvilket betyder at et fogedmøde således ikke indeholder omkostningen til transport fra advokatkontoret og til fogedretten og retur.

16. VI MØDER PERSONLIGT I FOGEDRETTEN

Afhængig af sagens karakter møder vi dog gerne personligt i fogedretten. Her afhører skyldner med henblik på udlæg i aktiver, der kan tvangsauktioneres eller blot stilles til sikkerhed for en aftalt afdragsordning.

17. SKYLDNER SKAL MØDE I FOGEDRETTEN

Skyldner skal møde i Fogedretten, men ofte ses at skyldner blot bliver væk. Ofte ses også, at Fogedrettens forkyndelsesproces ikke er effektiv, hvorfor sagen måske ikke er forkyndt korrekt for skyldner. (Læs videre nedenfor.)

Skyldneren skal give de oplysninger, som fogedretten finder nødvendige til gennemførelse af tvangsfuldbyrdelsen. Ved fuldbyrdelse af pengekrav skal han således give oplysning om sine og sin husstands økonomiske forhold. Fogedretten skal pålægge skyldneren at tale sandhed og gøre ham bekendt med strafansvaret for afgivelse af urigtig erklæring.

Undlader skyldneren at give de krævede oplysninger, kan fogedretten ved kendelse bestemme, at skyldneren ved politiets foranstaltning skal tages i forvaring, indtil han indvilliger i at opfylde sin pligt.

18. SKYLDNER MØDER IKKE I FOGEDRETTEN

Hvis skyldner ikke møder op til fogedmødet, hvilket desværre sker ret ofte, så er det afgørende, om fogedretten har forkyndt på den rette måde. Det har de oftest ikke, fordi kan af sparehensyn blot sender mødebegæringen til e-boks. Har skyldner ikke læst e-boks, skal sagen sendes til forkyndelse ved stævningsmand, hvilket forsinker sagen betragteligt.

Er der imidlertid forkyndt korrekt og behørigt, og udebliver skyldneren, uanset at lovlig tilsigelse er forkyndt for ham, uden anmeldt lovligt forfald, kan fogedretten ved kendelse bestemme, at han skal tages i forvaring af politiet, indtil han kan fremstilles i fogedretten, jfr. retsplejelovens § 494, stk. 2. Dette kaldes en politifremstilling. Grundet den politimæssig pukkel forbundet med terrorberedskab og grænsekontrol (sommer 2016) er den tidsmæssige udstrækning af en politifremstilling nogen gange op til 12 måneder.

Alternativ:

Fogedretten kan undersøge skyldnerens husrum og gemmer samt hans person, hvis sådan undersøgelse er nødvendig for gennemførelse af tvangsfuldbyrdelsen, jfr. retsplejelovens § 498. Dette kaldes en udgående fogedforretning eller en udkørende fogedforretning. Fogedretten kan anvende den for fuldbyrdelsen nødvendige magt. Politiet yder efter anmodning fogedretten bistand hertil.

En sådan udkørende fogedforretning har ekstremt god effekt i erhvervsforhold, fordi vi møder hos skyldner, får indblik i bogholderiet, og får viden om skyldners skyldnere, hvorefter vi gør udlæg i skyldners debitorer (altså dem, der skylder penge til skyldner). Herefter skal disse debitorer betale direkte til os/dig. Det har som regel prioriteringseffekt for skyldner.

19. AFDRAGSORDNING

Om det er i forbindelse med inkassoproceduren ovenfor eller i forbindelse med Fogedretlig inddrivelse, så ses ofte at vi indgår en afdragsordning med debitor. Vi vil jo gerne have midlerne ind, og en afdragsordning kan være vejen. Du kan selv administrere denne, hvis du ønsker det. Det er selvfølgelig billigere end at lade os varetage ordningen. Vi tager et månedligt gebyr for at holde øje med om skyldner betaler, og for at rykker ham/hende for betalingen, hvis han ikke betaler.

20. SKAL SKYLDNER BETALE ALLE OMKOSTNINGER I INKASSOPROCESSEN

Skyldner kan pålægges at betale rykkergebyrer, fast kompensationskrav, egen inkassosalær, inkassogebyret, vort inkassosalær, retsafgift til domstolene for indlevering af stævning, tilkendte sagsomkostninger for retten (der ofte ikke svarer til advokatomkostningerne med at indlevere en stævning), retsafgiften til fogedretten, tilkendte fogedsalærer (der ofte ikke svarer til advokatomkostningerne med deltage i fogedforretningen – f.x tilkendes kr. 400 + moms for at deltage i et fogedmøde, hvilket omfatter salær for at indsende sagen og møde telefonisk i retten – dette hænger ikke sammen !!) – så nej. Der er omkostninger i den videre proces – efter inkassoprocessen som du må påregne blot er omkostninger forbundet med bistand. På den anden side, det er vel heller ikke anderledes end at skyldner heller ikke kan pålægges at betale det løntab du har til dit bogholderi’ ekstra arbejde forbundet med processen.

(C) Jacob Tøjner 2016

Populære indlæg

Populære indlæg fra Ditselskab.dk