Rykkerbrev – inkasso – hvordan, hvor mange rykkerbreve og hvorfor – hvordan udformes dit inkassobrev?

Penge ude at  svømme?

Når du har penge ud af svømme hos en  skyldner, så kommer tidspunktet, hvor du skal skrive et rykkerbrev. Vi ser –  for at sige det som det er – tonsvis af rykkerbreve, og masser af dem er helt  forkerte. Hvorfor? Fordi de fleste bare går ind i deres bogholderi program og  anvender den skabelon på et rykkerbrev, som ligger parat der. Og den er ofte forkert.

Hvordan skrives så et
rigtigt rykkerbrev?

Ja, jeg synes jo selv, jeg har gjort det nemt for dig, for du skal blot vælge det gratis rykkerbrev i menuen foroven eller følge linket her, så kommer du til den side, hvor du kan få det tilsendt et gratis rykkerbrev i word.Derfor kan jeg med sindsro skrive, at sådan skriver du så rykkerbrevet.

Hvad er lovgrundlaget egentlig?

Lovgrundlaget for et rykkerbrev og rykkergebyr  følger af Rentelovens § 9b og Inkassolovens § 10. Rentelovens § 9 lyder sådan her:

§ 9b

Stk. 1.: For rykkerskrivelser vedrørende fordringer kan fordringshaveren kræve et gebyr, jf. stk. 2, såfremt skrivelsen er fremsendt med rimelig grund (rykkergebyr). Fordringshaveren kan endvidere kræve et gebyr, jf. stk. 3, for at anmode en anden om at inddrive fordringen på fordringshaverens vegne, såfremt dette er sket med rimelig grund (inkassogebyr).

Stk.2. Der kan kræves et rykkergebyr på højst 100 kr. for hver rykkerskrivelse, dog højst for 3 skrivelser vedrørende samme ydelse. Har skyldneren inden for en sammenhængende periode til stadighed været i restance vedrørende samme skyldforhold, kan der uanset 1. pkt. højst kræves rykkergebyr for 3 skrivelser vedrørende restancerne i den pågældende periode. Der kan kun kræves gebyr for rykkerskrivelser, som er sendt med mindst 10 dages mellemrum.

Stk.3. Der kan kræves et inkassogebyr på højst 100 kr.

Stk.4. Reglerne i stk. 1-3 kan ikke fraviges til skade for skyldneren ved aftale, hvis der er tale om en fordring i henhold til en aftale som nævnt i § 7, stk. 1. I andre tilfælde kan reglerne i stk. 1-3 fraviges ved aftale eller handelsbrug eller anden sædvane i det omfang, som følger af § 9 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.

Lidt kedelig læsning, måske, men vi kan udlede af bestemmelsen, at rykkergebyret i rykkerbrevet højest må udgøre kr. 100. Der skal ikke tillægges moms.

Inkassolovens § 10, der regulerer kravene til rykkerbrevet lyder således:

§10:

Stk.1. Før der over for skyldneren må iværksættes andre foranstaltninger med henblik på inddrivelse af en fordring, skal der til skyldneren være sendt en påkravsskrivelse, der opfylder betingelserne i stk. 2 og 3, og den i stk. 3 nævnte frist skal være udløbet, jf. dog § 11.

Stk.2. I påkravsskrivelsen skal tydeligt angives alle oplysninger, som er nødvendige for skyldnerens bedømmelse af fordringen.

Stk.3. I påkravsskrivelsen skal angives en frist, inden for hvilken skyldneren kan indfri fordringen, uden at der foretages foranstaltninger, hvorved der påføres skyldneren yderligere omkostninger. Fristen skal være mindst 10 dage fra afsendelsen af påkravsskrivelsen.

Hvad kan vi så udlede af dette?

Vi kan altså udlede af bestemmelsen, at man skal sende et rykkerbrev (et påkrav), inden sagen kan sendes til inkasso hos mig. At der skal afgives en frist på mindst 10 dage fra afsendelsen af rykkerbrevet. At skyldner skal have at vide, at betaler han ikke, så påføres han yderligere omkostninger, og at man i rykkerbrevet skal afgive alle oplysninger, som er nødvendige for debitors bedømmelse af sagen. Det sidste er jo normalt blot at medsende kopi af den allerede afgivne faktura i rykkerbrevet.

Hvad betyder alt dette?

§ 10. Stk. 1 medfører, at krav mod skyldneren i første omgang skal fremsættes skriftligt i et rykkerbrev. Der må ikke iværksættes yderligere inkassoskridt, før der er sendt en påkravsskrivelse, og en i påkravet angivet frist er udløbet, jf. stk. 3. Påkravsskrivelsen eller rykkerbrevet skal indeholde en tydelig angivelse af alle oplysninger, som er nødvendige for, at skyldneren dels kan identificere det fremsatte krav om betaling eller tilbagelevering af en fysisk genstand, og dels kan bedømme retmæssigheden, herunder opgørelsen af kravet. Kreditors og skyldnerens navn og adresse skal altid angives. Endvidere skal rykkerbrevet indeholde præcise oplysninger om det forhold, kravet støttes på, herunder i givet fald på hvilken måde en aftale er misligholdt. Herudover kan der – afhængigt af, om der er tale om inddrivelse af penge eller fysiske genstande – være forskel på, hvilke typer af oplysninger, som er nødvendige for skyldnerens bedømmelse af kravet mv.

Om Pengekrav:

Er der tale om pengekrav, skal kravet specificeres i hovedstol og rente i rykkerbrevet. Omfatter kravet flere forskellige gældsposter til samme kreditor, skal hvert enkelt forhold behandles for sig. Endvidere skal grundlaget for renteberegningen angives. Der skal således oplyses om anvendte rentesatser, og fra hvilken dato rente er beregnet, bl.a. således at skyldner kan kontrollere, at der ikke opkræves forældede renter. Det anførte gælder for såvel morarente som kreditrente. Beregning af rente er reguleret i Renteloven. Ved påløbne renter skal der oplyses om det rentebeløb, som skyldneren skal betale. Oplysninger om eventuel fremtidig rente kan ske ved at angive rentesatsen.

Tilbagelevering af en genstand:

Går kravet ud på tilbagelevering af fysiske genstande, skal skyldneren ud fra oplysningerne i rykkerbrevet kunne identificere genstanden. Endvidere skal der redegøres for, om der er tale om, at en lejeperiode er udløbet, eller på hvilken måde og i hvilket omfang skyldneren har misligholdt den bagvedliggende aftale om f.eks. kreditkøb eller leje.

Mere om inkassoomkostninger:

Med hensyn til inkassoomkostninger skal der for så vidt angår både pengekrav og krav på fysiske genstande så vidt muligt oplyses om det beløb, som skyldneren kan komme til at betale i omkostninger, herunder om allerede påløbne omkostninger.Stk. 2 har også den funktion, at Inkassator får bedre mulighed for at vurdere, hvad der videre skal foretages i sagen. Hvis f.eks. skyldneren fremsætter indsigelser, der umiddelbart fremstår som berettigede, kan Inkassator – inden der iværksættes yderligere omkostningskrævende inkassoskridt – henvise fordringshaveren til at få kravet dokumenteret yderligere eller forsøge at få det fastslået ved dom.

Fristen skal give skyldneren mulighed for at betale eller fremsætte indsigelser og dermed foregribe yderligere inkassoskridt. Fremsætter skyldneren indsigelser mod kravet, bør inkassationen i nogle tilfælde stilles i bero med henblik på nærmere undersøgelser.

Er der domspraksis – læs dette, hvis du er feinsmekker.

Der foreligger en række afgørelser om, hvilke retsvirkninger en tilsidesættelse af § 10 kan eller ikke kan have.I U 1998 1396 V og U 1998 1446/1 Ø  (domsnumre) konstateredes det, at det hverken fremgår af inkassoloven eller dennes forarbejder, om en stævning, som i øvrigt er omfattet af loven, skal afvises, hvis den ikke indeholder oplysning om, hvorvidt påkravsreglerne i § 10 er iagttaget. Herefter fandt man, at der ikke i rpl § 349, stk. 1, 1. pkt., jf. § 348, stk. 2, nr. 4, var tilstrækkeligt grundlag for at afvise stævningen som følge af manglende oplysning om iagttagelse af inkassolovens regler. Det tilføjedes, at der ved omkostningsafgørelsen vil kunne tages hensyn til, at skyldneren ikke påføres omkostninger, der overstiger det beløb, som skyldneren kunne kræves i en påkravsskrivelse, jf. inkassolovens § 10, stk. 3.

Det er tvivlsomt, om en udlægsbegæring på grundlag af et frivilligt forlig skal afvises efter rpl § 489, når der ikke er afgivet påkrav efter § 10. Afvisning er sket i ØLK 1998-08-27 (12. afd. kære  B-1752-98), men ikke i ØLK 1998-08-28 (8. afd. kære B-1750-98). U 2000 945 V (fogedretten krævede dokumentation for at kreditaftalelovens regler og inkassolovens § 10 var overholdt forud for berammelse af en udlægsbegæring. Statueret, at manglende overholdelse af inkassolovens § 10 ikke har betydning for adgangen til at anmode fogedretten om bistand til at inddrive en fordring, og at disse oplysninger ikke er nødvendige for berammelse af sagen).U 1998 1518 H (påkrav var afgivet med en betalingsfrist på 8 dage, hvorefter konkursbegæring blev indgivet ca. 5 uger efter fristens udløb.

Statueret på baggrund af lovens forarbejder og formål, at  indgivelse af konkursbegæring omfattes af loven, herunder §§ 10 og 11, men at der hverken i loven eller dens forarbejder eller i konkursloven er holdepunkter for at tillægge en overtrædelse af § 10 i loven den virkning, at konkursbegæring skal afvises). Tilsvarende U 1998 1232 V, hvor det tilføjedes, at skifteretten burde have fastsat en frist til at meddele oplysning om opfyldelse af §§ 10 og 11 i stedet for at afvise konkursbegæring.Fristen regnes fra afsendelsen af rykkerbrevet.

Er der ikke angivet en adresse vil det normalt være tilstrækkeligt at sende påkravsskrivelsen til skyldnerens adresse ifølge folkeregisteret.Det rette sted for erlæggelse af den pligtige ydelse vil normalt fremgå af aftalen mellem kreditor og skyldner. Er der tale om lejede genstande, vil det – medmindre andet er aftalt – i almindelighed være lejer, der skal bringe den lejede genstand tilbage til udlejer (repræsenteret ved inkassofirmaet). I disse tilfælde vil det således ikke være tilstrækkeligt til at overholde 10-dages fristen, at skyldneren meddeler, at genstanden kan afhentes hos denne.

Populære indlæg

Populære indlæg fra Ditselskab.dk